Persondatapolitik

 Persondatapolitik for Holbæk Studiekor

 

Den nye persondatabeskyttelseslov af 25. maj 2018 har følgende hovedformål:

 

At borgerne ved, hvilke data /oplysninger en virksomhed eller en forening har registreret om dem.

Hvad de pågældende oplysninger bruges til.

At informere om, at borgerne kan få deres data om sig slettet/udleveret (med mindre anden lov modsiger dette).

At man skal samtykke først, hvis foreningen videregiver nogle af oplysningerne til andre parter, eller hvis data skal bruges til andre formål end det formål, data oprindeligt blev indsamlet til.

 

Foreningen Holbæk Studiekor skal derfor gøre dig opmærksom på, hvilke data/oplysninger vi har om kormedlemmerne – og hvad de bliver brugt til.

 

Vi registrerer og opbevarer følgende data om dig:

Navn, adresse, telefonnumre og mail (som oplyst af dig).

CPR-nummer

Bopælskommune

Fremmødestatistik

Gruppefotos og lydfiler.

 

Informationerne bruges til følgende:

Indberetning til LOF Holbæk for at få tilskud til foreningens drift (det gælder primært CPR-nummer, bopælskommune samt fremmødestatistik).

Til kommunikation mellem foreningen og medlemmerne.

Gruppefotos lydfiler til markedsføring af koret.

 

Ved orlov fra koret gemmes informationerne til senere brug, når orloven ophører.

Ved udmeldelse af koret slettes dit CPR-nr. De øvrige oplysninger gemmes, så vi kan kontakte dig. Du kan naturligvis bede om, at også disse oplysninger slettes – helt eller delvist.

CPR-numre offentliggøres ikke.

Data om korets medlemmer, der er nødvendige for at opnå tilskud fra LOF Holbæk og for almindelig kommunikation mellem foreningen og medlemmerne kan ikke slettes, da de er nødvendige for foreningens drift. Deltagelse på gruppebilleder og i lydfiler kan af praktiske grunde ikke fjernes.

 

Ingen data bliver videregivet til andre eller brugt til andre formål end det, de er indsamlet til, uden at du forud vil være spurgt og har givet dit samtykke til dette.

Undtaget fra dette er deltagelse på gruppebilleder og i lydfiler.

 

Vedtaget på bestyrelsesmødet fredag d. 1. februar 2019

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE